Boliga.dk bryder milepælen på 50.000 besøg på én dag


Boliga's danske boligportal www.boliga.dk brød i går for første gang
den magiske grænse på 50.000 bruger besøg på én dag. Portalen blev
besøgt helt præcist 52.375 gange. Den tidligere besøgsrekord, sat
tidligere på måneden, lød på 47.820 daglige besøg.

Trafikrekorden kan delvist tillægges offentliggørelsen af en analyse,
udarbejdet af Boliga, som viser, at udbudspriserne på boliger i en
række områder i Danmark er vendt fra prisfald til prisstigninger.
Analysen blev i går gengivet af et stort udpluk af danske medier.

"Med rekorden cementerer Boliga.dk sin position som danskernes
fortrukne portal, når de ønsker et fuldstændigt overblik over
boligmarkedet og prisudviklingen på huse og lejligheder m.v.  Vi
glæder os over, at Boliga formår at fastholde momentum, ikke bare i
Danmark, men også i de øvrige Skandinaviske lande ", udtaler CEO Jens
Alminde.

Boliga driver boligportaler i Danmark, Sverige og Norge og er med
500.000 månedlige brugere Skandinaviens førende uafhængige
boligportal. På portalen kan brugerne få et komplet overblik over
boligmarkedet samt løbende følge med i prisudviklingen på
boligmarkedet samt liggetider m.m.


Mediekontakt
Euroinvestor.com A/S, Jens Alminde, CEO, ja@euroinvestor.com, +45 40
92 00 62


Om Euroinvestor
Euroinvestor er blandt Skandinaviens førende investorportaler.
Euroinvestor ejer og driver investorportaler i Italien, Spanien,
England, Holland, Frankrig, Sverige, Norge og Danmark. Herudover ejer
Euroinvestor 50,1 pct. af Boliga, som er Skandinaviens største
uafhængige boligportal.


Om Boliga
Boliga driver boligportaler i Danmark, Sverige og Norge og er med
500.000 månedlige brugere Skandinaviens førende uafhængige
boligportal. På portalen kan brugerne få et komplet overblik over
boligmarkedet samt løbende følge med i prisudviklingen på
boligmarkedet samt liggetider m.m.