Ekstraordinær generalforsamling i Fionia Holding A/S


Bestyrelsen har besluttet at indkalde til en ekstraordinær generalforsamling i
Fionia Holding A/S, CVR nr. 14669000, torsdag den 1. oktober 2009 kl. 16.00 på
Fionia Park, Højstrupvej 5, 5200 Odense V. 

Dagsorden:
1) Godkendelse af aftale om salg af aktierne i Fionia Bank A/S.
2) Ændring af vedtægternes § 1.3, jf. nedenfor.
3) Eventuelt.

Bestyrelsens begrundelse for at indkalde til en ekstraordinær generalforsamling
er følgende: 

Såfremt generalforsamlingen godkender salget af aktierne i Fionia Bank A/S, er
der mulighed for, Nordeas betaling for overtagelsen af de sunde dele af Fionia
Bank bliver øget med et beløb i størrelsesordenen 200 mio. kr. hvilket - alt
andet lige - vil øge muligheden for, at der kan blive helt eller delvis dækning
til den supplerende kapital og evt. et beløb til aktionærerne. 

Salget forudsætter en ændring af formålsparagraffen for Fionia Holding A/S.

Nuværende formulering af § 1.3
”Selskabets formål er at eje aktier i Fionia Bank A/S samt dermed beslægtet
virksomhed efter bestyrelsens skøn”. 

Bestyrelsen foreslår at § 1.3 affattes således:
”Selskabets formål er at drive erhvervsvirksomhed i forbindelse med afvikling
efter salg af datterbank”. 

Fuldstændigt forslag til vedtægter vil være fremlagt på selskabets kontor,
Vestre Stationsvej 7, 5000 Odense C, senest 8 dage før generalforsamlingen. 

Adgang til generalforsamlingen kræver, at aktionærerne senest 5 dage før
generalforsamlingen har rekvireret adgangskort, hvilket kan ske på
www.fioniaholding.dk. Fuldmagt kan ligeledes afgives på denne hjemmeside. 

Odense den 17. september 2009
Bestyrelsen