Fusionsplan godkendt af Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen


Fondsbørsmeddelelse nr. 10/2012

Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen har godkendt fusionen mellem Sparekassen Hvetbo A/S og Sparekassen Vendsyssel

Den 20. september 2012

Sparekassen Hvetbo A/S og Sparekassen Vendsyssel offentliggjorde den 21. august 2012, at bestyrelserne havde besluttet at foreslå en fusion af de to pengeinstitutter med Sparekassen Vendsyssel som det efter fusionen fortsættende pengeinstitut. Som det fremgik af fondsbørsmeddelelsen, er fusionen udover generalforsamlingsgodkendelse og repræsentantskabsgodkendelse betinget af en række myndighedsgodkendelser, herunder fra Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen. Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen har den 19. september 2012 godkendt fusionen. Afgørelsen offentliggøres på styrelsens hjemmeside (www.kfst.dk). 

 Bekendtgørelse om fusion af en sparekasse med et aktieselskab, som har tilladelse til at drive pengeinstitutvirksomhed, forventes at træde i kraft den 28. september 2012. Når bekendtgørelsen er trådt i kraft, vil bestyrelserne underskrive fusionsplan. Der vil blive udsendt meddelelse herom.

 Fusionen er fortsat betinget af Finanstilsynets godkendelse af sammenlægningen og af fondsmyndighedens (Erhvervsstyrelsens) samtykke til Spar Hvetbo Fondens opbakning til fusionen.

 

Med venlig hilsen

Christian Hem

Formand for bestyrelsen

Tlf. 40 83 78 48 / bestyrelse@sparhvetbo.dk