Referat af generalforsamling


OMX Nordic Exchange Copenhagen

Nikolaj Plads 6

1007 København K

Fondsbørsmeddelelse nr. 06/13

 

                                                                                                   27. marts 2013

                                                                                                   Henrik Haagh, direkte tlf. 55 36 52 26

                                                                                                   E-mail: hh@vorbank.dk

                                                                                         

Forløb af ordinær generalforsamling

 

Tirsdag den 26. marts 2013 afholdtes ordinær generalforsamling i Vordingborg Bank.

 

Årsberetning og årsrapport blev godkendt, og der blev givet decharge for direktion og bestyrelse. Underskuddet blev dækket i henhold til den godkendte årsrapport.

Under formandens beretning oplyste bestyrelsesformand Morten Lynge Andersen, at der snarest muligt vil blive indkaldt til en ekstraordinær generalforsamling med det formål at ophæve stemmeretsbegrænsningen i henhold til bankens vedtægter. En ophævelse af stemmeretsbegrænsningen skal ses i sammenhæng med den forestående aktieemission, som vil finde sted i løbet af 2013.  

Der var genvalg til repræsentantskabsmedlemmerne:

  • Direktør, Knud Rasmussen
  • Gårdejer, Klaus Neerup Jensen
  • Urmager, Jørgen Sandbirk
  • Ingeniør, Carl-Ole Holbøll 

 samt nyvalg til

  • Tømrermester Kenneth Henriksen

 Revisionsfirmaet Deloitte i København blev genvalgt som bankens revisionsfirma.

Bestyrelsens forslag om bemyndigelse til at udvide aktiekapitalen med indtil nominelt 15,2 mio. kr. indtil 26. marts 2018 blev vedtaget.

Forslag om ændring af stemmeretsbegrænsningen blev vedtaget. Herefter vil en aktie give en stemme, men det maksimale antal stemmer kan højest udgøre 990 stemmer.

Forslaget om bekendtgørelse af generalforsamlingens afholdelse i et lokalt dagblad eller et lokalt ugeblad samt på hjemmesiden blev vedtaget.

 

Med venlig hilsen

VORDINGBORG BANK

 

 

Morten Lynge Andersen            

      Bestyrelsesformand                              


Attachments

Generalforsamlingsforløb.pdf