Selskabsmeddelelse nr. 7/2013


Tilfredsstillende halvårsresultat med stor kundetilgang, høj solvens og stærk likviditet

Vestfyns Bank har i 1. halvår 2013 realiseret et resultat før skat på 8,8 mio. kr. mod 10,6 mio. kr. for samme periode i 2012. Resultatet efter skat blev på 6,9 mio. kr. mod 8,1 mio. kr. i 1. halvår 2012. Forrentningen af egenkapitalen udgør 7,4 % p.a. før skat og 5,8 % p.a. efter skat.

Ledelsen anser halvårsresultatet for tilfredsstillende set i lyset af de aktuelle markedsvilkår og de fortsat store nedskrivninger. Banken har haft en markant kundetilgang, en stærk fremgang i indlånene og et højt aktivitetsniveau med rådgivning og handel med værdipapirer, mens udlånsefterspørgslen har været næsten uforandret og formidlingen af realkreditlån har været vigende.

Bankens solvens, kernekapital og likviditet er fortsat meget robuste, også set i forhold til de nye forventede lovkrav om kapitaldækning og likviditet, i henhold til EU-direktivet kapitalforordning og -direktiv (CRD IV og CRR).

Resultatet i overskrifter:

  • Resultat før skat på 8,8 mio. kr. mod 10,6 mio. kr. i 1. halvår 2012.
  • Egenkapitalforrentning på hhv. 7,4 % p.a. og 5,8 % p.a. før og efter skat.
  • Fald i nettorente- og gebyrindtægterne på 3 % til 57 mio. kr.
  • Flad omkostningsudvikling på 0,4 % eller 0,2 mio. kr.
  • Reduktion af basisindtjeningen med 2,4 mio. kr.
  • Betaling til Indskydergarantifonden på 1,8 mio. kr.  
  • Positiv kursregulering på 3,2 mio. kr. mod 2,0 mio. kr. i 1. halvår 2012.
  • Uændrede nedskrivninger på 11,0 mio. kr. mod 11,1 mio. kr. i 1. halvår 2012.
  • Vækst i indlån på 12 % til 1.751 mio. kr. i 1. halvår 2013.
  • Fald i udlån på 1 % til 1.181 mio. kr. i 1. halvår 2013.
  • Solvens og kernekapital på 16,6 %.
  • Likviditetsoverdækning på 311 %.
  • Stor kundetilgang - tilvækst på 4,4 %.

Spørgsmål til delårsrapporten for 1. halvår 2013 kan rettes til bankdirektør Arne Jakobsen, tlf. 63 71 50 90.

 


Attachments

Vestfyns Banks delårsrapport 2013.pdf