Fusion af Svendborg Sparekasse A/S og Vestfyns Bank A/S


I forlængelse af selskabsmeddelelse nr. 10 af 4. september 2013 fra Svendborg Sparekasse A/S (i det følgende benævnt "Svendborg Sparekasse") og selskabsmeddelelse nr. 8 af 4. september 2013 fra Vestfyns Bank A/S (i det følgende benævnt "Vestfyns Bank"), har bestyrelserne indgået en fælles fusionsplan, hvorefter bestyrelserne foreslår en fusion af de to pengeinstitutter. Ved fusionen opløses Vestfyns Bank uden likvidation ved overdragelse af selskabets samledes aktiver og forpligtelser til Svendborg Sparekasse, der som led i fusionen foreslås navneændret til Fynske Bank A/S (i det følgende benævnt den "Fortsættende Bank" når omtalt som den fortsættende juridiske enhed).

I forbindelse med fusionen gennemfører Svendborg Sparekasse et aktiesplit i forholdet 1:10 fra nominelt 100 kr. til nominelt 10 kr. Ved fusionen vil aktionærerne i Vestfyns Bank modtage aktier i Svendborg Sparekasse i ombytningsforholdet 1:11, således at aktionærer i Vestfyns Bank for hver én aktie á nominelt 100 kr. i Vestfyns Bank modtager 11 nye aktier á nominelt 10 kr. i Svendborg Sparekasse. Aktionærerne i Vestfyns Bank modtager 2.750.000 aktier á nominelt 10 kr. til en samlet nominel værdi af 27.500.000 kr. i Svendborg Sparekasse. Efter fusionen vil de nuværende aktionærer i Vestfyns Bank besidde 36,3 % af den samlede aktiekapital i den Fortsættende Bank.

Vederlæggelsen af aktionærerne i Vestfyns Bank sker ved gennemførelsen af en kapitalforhøjelse på nominelt 27.500.000 kr. i den Fortsættende Bank. Da den påtænkte fusion og bytteforholdet allerede er offentliggjort ved selskabsmeddelelse af 4. september 2013, forventes denne selskabsmeddelelse ikke at få indflydelse på aktiekursen.

Formålet med fusionen af Svendborg Sparekasse og Vestfyns Bank er at skabe et større fynsk pengeinstitut, der (i) kan følge kunderne længere og med flere ydelser, (ii) kan sikre en fortsat kompetenceudvikling og tiltrækning af medarbejdere, (iii) har kapacitet til markedsmæssig vækst, (iv) har plads til yderligere konsolideringer, hvis muligheden byder sig, (v) har konkurrencekraft på en finansiel markedsplads, der de kommende år vil være i stigende forandring, og (vi) kan begrænse omkostningerne til administration.

Denne selskabsmeddelelse indeholder en beskrivelse af den foreslåede fusion, fusionsvederlaget samt den Fortsættende Bank. Som en del af selskabsmeddelelsen er vedlagt følgende:

  • fælles fusionsplan i henhold til Selskabslovens § 237,
  • fælles fusionsredegørelse i henhold til Selskabslovens § 238,
  • udkast til vedtægter for den Fortsættende Bank efter fusionen,
  • reviderede mellembalancer for Svendborg Sparekasse og Vestfyns Bank pr. 31. august 2013 i henhold til Selskabslovens § 239,
  • vurderingsmandsudtalelse om fusionsplanen i henhold til Selskabslovens § 241,
  • vurderingsmandserklæring om kreditorernes stilling i henhold til Selskabslovens § 242,
  • halvårsrapporter for årene 2011, 2012 og 2013 for Svendborg Sparekasse og Vestfyns Bank, og
  • årsrapporter for årene 2010, 2011 og 2012 for Svendborg Sparekasse, Vestfyns Bank, Filialejendomsselskabet 5. december 2001 ApS, Leasing Fyn Svendborg A/S, Ejendomsselskabet Centrumpladsen, Svendborg ApS og Ejendomsselskabet Østerport 2, Rudkøbing ApS.

Den forventede tidsplan for fusionen fremgår af afsnit 9 "Forventet tidsplan for fusionen" i denne selskabsmeddelelse.

Eventuelle spørgsmål bedes rettet til:

Svendborg Sparekasse:
Bestyrelsesformand Arne Knudsen, telefon nr. 4017 7170 eller administrerende direktør Petter
Blondeau Rasmussen, telefon nr. 6168 0501.

Vestfyns Bank:
Bestyrelsesformand Peter Cederfeld de Simonsen, telefon nr. 4080 2890 eller administrerende direktør
Arne Jakobsen, telefon nr. 4061 1414.

Med venlig hilsen

Arne Knudsen                                             Peter Cederfeld de Simonsen
Bestyrelsesformand for Svendborg Sparekasse            Bestyrelsesformand for Vestfyns Bank


Attachments

Ejendomsselskabet Østerport 2 årsrapport 2012.pdf Ejendomsselskabet Centrumpladsen årsrapport 2012.pdf Svendborg Sparekasse halvårsrapport 2011.pdf Svendborg Sparekasse årsrapport 2011.pdf Ejendomsselskabet Centrumpladsen årsrapport 2010.pdf Ejd.selsk. af 01.11.1989 (Østerport 2) årsrapport 2011.pdf Fusionsredegørelse.pdf Ejendomsselskabet Centrumpladsen årsrapport 2011.pdf Vestfyns Banks halvårsrapport 2011.pdf Vestfyns Banks halvårsrapport 2013.pdf Filialejendomsselskabet af 5. december 2001 årsrapport 2012.pdf Svendborg Sparekasse årsrapport 2010.pdf Vestfyns Banks årsrapport 2012.pdf Fusionsplan.pdf Vestfyns Banks årsrapport 2010.pdf Filialejendomsselskabet af 5. december 2001 årsrapport 2011.pdf Svendborg Sparekasse Mellembalance 08-2013.pdf Svendborg Sparekasse årsrapport 2012.pdf Vedtægter Fynske Bank.pdf Vurderingsmændenes udtalelse 2013-11-06.pdf Vestfyns Banks halvårsrapport 2012.pdf Vestfyns Bank mellembalance 31.08.13.pdf Udvidet selskabsmeddelelse Vestfyns Bank.pdf Leasing Fyn Svendborg årsrapport 2010.pdf Svendborg Sparekasse halvårsrapport 2013.pdf Filialejendomsselskabet af 5. december 2001 årsrapport 2010.pdf Ejd.selsk. af 01.11.1989 (Østerport 2) årsrapport 2010.pdf Vestfyns Banks årsrapport 2011.pdf Vurderingsmændenes erklæring 2013-11-06.pdf Leasing Fyn Svendborg årsrapport 2012.pdf Leasing Fyn Svendborg årsrapport 2011.pdf Svendborg Sparekasse halvårsrapport 2012.pdf