Periodemeddelelse for 3. kvartal 2013


Jensen & Møller Invest A/S – Periodemeddelelse for 1. -3. kvartal 2013 - Meddelelse 2013-20

Bestyrelsen for Jensen & Møller Invest A/S har på et møde i dag behandlet selskabets periodemeddelelse for 1. -3. kvartal 2013.

Perioden i hovedtræk:

  • Resultat af primær drift før værdiregulering er realiseret med et underskud på t.kr. 173 mod et underskud på t.kr. 217 i samme periode sidste år.
  • Værdiregulering til dagsværdi er i årets første 9 måneder indtægtsført med t.kr. 8.176 mod t.kr. 892 i samme periode sidste år, hvilket kan henføres til en stigning i antallet af opsagte lejligheder, der værdireguleres til forventet salgspris.
  • Periodens resultat udgør et overskud på t.kr. 5.156 mod et underskud på t.kr. 202 i samme periode sidste år.
  • Egenkapitalen udgør 66,4 mio. kr. pr. 30. september 2013 mod 62,0 mio. kr. pr. 30. september 2012 og 61,2 mio. kr. pr. 31. december 2012.
  • Det er bestyrelsens vurdering at selskabets likviditetsberedskab er tilstrækkeligt.
  • Der er i perioden i øvrigt ikke indtruffet forhold, der væsentligt påvirker selskabets finansielle stilling.
  • Bestyrelsen forventer et resultat på ca. kr. 5,0-6,0 mio. for 2013, mod den tidligere offentliggjorte forventning om et mindre, positivt resultat.

Henvendelse vedrørende nærværende periodemeddelelse kan ske til selskabets direktør Per Solberg Hansen telefon 35 27 09 02.

Med venlig hilsen

Jensen & Møller Invest A/S
 


Attachments

JMI2013-20 Periodemeddelelse 3 kvartal 2013.pdf