Årsregnskabsmeddelelse 2014


NASDAQ OMX Copenhagen A/S                                                   10. februar 2015

Nikolaj Plads 6                                                                                Selskabsmeddelelse nr. 8

1007 København K

 

Resultat før skat over 175 mio. kr.

Det er med tilfredshed, at bestyrelsen kan offentliggøre et resultat før skat på 177,5 mio. kr. for 2014. I forhold til 2013 er der tale om en stigning på 56,6 mio.kr. svarende til 47 %.

Resultatet forrenter egenkapitalen med 11,9 %, hvilket af bestyrelsen anses som meget tilfredsstillende.

Bag resultatet ligger en tilfredsstillende udvikling i både indtægter og udgifter, hvilket blandt andet fremgår af følgende:   

  • Stigende toplinie
  • Uændret omkostningsniveau
  • Fald i nedskrivningerne med knap 35 mio. kr. eller 58 %
  • Egenkapitalen stiger med 123 mio.kr. til 1.556 mio.kr.
  • Kapitalprocent 20,0 – egentlig kernekapitalprocent 20,0
  • Internt opgjort solvensbehov 9,5 %
  • Udlån falder 4 % - indlån stiger 3 %
  • Over 4.500 nye kunder
     

I budgettet for 2015 forventes en fortsat afdæmpet efterspørgsel på udlån og en svag faldende rentemarginal, som følge af den generelt lave rente og skærpede konkurrence.

Det budgetterede resultat før kursreguleringer og nedskrivninger på udlån m.v. forventes derfor at ligge i niveauet 150 – 170 mio. kr. I dette beløb indgår udgifter til den kollektive ordning vedrørende nødlidende pengeinstitutter på 13,7 mio. kr.

De udmeldte forventninger tager udgangspunkt i drift af en uændret Nørresundby Bank.

Den 14. januar 2015 fremsatte Nordjyske Bank A/S et af bestyrelsen i Nørresundby Bank anbefalet frivilligt betinget købstilbud til bankens aktionærer. I forbindelse hermed er der ved selskabsmeddelelse af 28. januar 2015 indkaldt til ekstraordinær generalforsamling den 26. februar 2015 i Aalborg Kongres & Kultur Center.

For uddybende kommentarer henvises til vedlagte årsregnskabsmeddelelse eller til bankdirektør Andreas Rasmussen eller bankdirektør Finn Øst Andersson på telefon 98 70 33 33.

 

Venlig hilsen

 

Mads Hvolby                                  Andreas Rasmussen

Formand for bestyrelsen                Bankdirektør


Attachments

20150210_Årsregnskabsmeddelelse.pdf