Athena IT-Group: Sletning fra handel på First North


Nasdaq OMX Copenhagen A/S, First North (”First North”) har dags dato imødekommet Athena IT-Group A/S’ anmodning om sletning af selskabets aktier fra handel på First North. Athena IT-Group A/S vil blive slettet fra First North med virkning fra den 3. januar 2016. Sidste handelsdag for selskabets aktier vil være onsdag den 30. december 2015.

Selskabet tilbyder i forbindelse med afnoteringen, at selskabets aktionærer kan tilbagesælge deres aktier til selskabet til kurs 12,50. Aktionærer der ønsker at gøre brug af tilbuddet om tilbagesalg af aktier bedes følge retningslinjerne i det tilbudsdokument, der udsendes via First North senere i dag.                     

Tilbudsperioden løber fra den 13. november 2015 til den 30. december 2015, kl. 16.00, eller det tidligere tidspunkt, hvor Athena IT-Group A/S’ beholdning af egne aktier når en størrelse, der svarer til 1/3 af den samlede nominelle aktiekapital. Selskabets beholdning af egne aktier udgør pr. dags dato nominelt DKK 7.853,50, svarende til 0,78 % af den samlede nominelle aktiekapital.

Aktionærer der ikke ønsker at sælge deres aktier fortsætter som aktionærer i det unoterede selskab. Bestyrelsen gør i den forbindelse opmærksom på, at de tilbageværende aktionærer også efter afnoteringen af selskabets aktier fra First North løbende via selskabets hjemmeside vil modtage oplysninger om forhold, som selskabets bestyrelse vurderer til at være af væsentlig betydning, idet det dog skal bemærkes, at selskabet ikke fremadrettet vil offentliggøre kvartalsmæssige regnskabsmeddelelser.

Yderligere information:

Athena IT-Group A/S
Jens Erik Thorndahl,
Administrerende direktør
Tlf: +45 28 35 50 96, E-mail: jet@athena.dk

Certified Adviser:
PwC
Strandvejen 44
2900 Hellerup
Att.: Jan Hetland Møller
Telefon +45 39 45 39 45

 

 


Attachments

Athena IT-Group - First North meddelelse nr. 162.pdf