Fusionen mellem Nordjyske Bank og Ringkjøbing Landbobank


Processen frem mod fusionen forløber godt, og begge banker er klar til at indkalde til ekstraordinære generalforsamlinger, der skal afholdes til vedtagelse af fusionen mellem de to banker.

Der vil blive indkaldt til ekstraordinære generalforsamlinger i Nordjyske Bank til afholdelse

                        torsdag den 7. juni 2018, kl. 15.00 og kl. 16.30

Begge generalforsamlinger vil blive afholdt i Arena Nord, Harald Nielsens Plads 9, Frederikshavn med transmission til Nørresundby Idrætscenter, Lerumbakken 11, Nørresundby.

Bestyrelsen vil således opfordre aktionærerne til at bakke op om fusionen og deltage i den ekstraordinære generalforsamling ved enten at møde personligt frem eller ved at afgive fuldmagt til bankens bestyrelse

Der offentliggøres samtidigt en række selskabsretlige dokumenter, som også kan findes på bankens hjemmeside. Derudover vil der omkring den 31. maj 2018 blive offentliggjort et fusionsdokument, som indeholder oplysninger svarende til et prospekts.

Yderligere oplysninger
Eventuelle spørgsmål til denne meddelelse kan ske til formand Mads Hvolby på telefon 4053 2631.

Vedhæftede dokumenter:

  • Fælles fusionsplan og fusionsredegørelse i henhold til selskabslovens §§237 og 238
  • Udkast til vedtægter for den fortsættende bank (Ringkjøbing Landbobank) efter fusionen
  • Vurderingsmandsudtalelse om fusionen i henhold til selskabslovens §241
  • Vurderingsmandserklæring om kreditorernes stilling i henhold til selskabslovens §242

Endvidere er de to bankers årsrapporter for 2015, 2016 og 2017 og kvartalsrapporten for 1. kvartal 2018 tilgængelige på Nordjyske Banks hjemmeside – for så vidt angår Ringkjøbing Landbobanks rapporter er det via link til Ringkjøbing Landbobanks hjemmeside.

Vedhæftede filer


Attachments

12.2018 Selskabsmeddelelse med fælles fusionsplan og fusionsredegørelse Fælles fusionsplan og fusionsredegørelse, 8. maj 2018 Udkast til vedtægter for den fortsættende bank (Ringkjøbing Landbobank AS), 8. maj 2018 Vurderingsmandsudtalelse om fusionsplanen Vurderingsmandsudtalelse om kreditorernes stilling