Aktiekapital og stemmerettigheder


Selskabsmeddelelse nr. 12 – 2022
København, den 30. juni 2022

 

 

Aktiekapital og stemmerettigheder
På NTR Holding A/S’ ordinære generalforsamling den 27. april 2022 blev det besluttet at nedsætte Selskabets aktiekapital fra DKK 49.494.000 til DKK 4.949.400 ved reduktion af den nominelle stykstørrelse af Selskabets aktier fra DKK 20 til DKK 2. Kapitalnedsættelsen blev gennemført og registreret hos Erhvervsstyrelsen den 13. juni 2022.

Under henvisning til § 32 i kapitalmarkedsloven er NTR Holding A/S forpligtiget til at offentliggøre det samlede antal stemmerettigheder og den samlede kapital i Selskabet senest ved udgangen af den kalendermåned, hvori en ændring har fundet sted.

Selskabets aktiekapital udgør pr. 30. juni 2022 DKK 4.949.400 fordelt på i alt 2.474.700 aktier, heraf 109.329 A-aktier a nominelt DKK 2 og 2.365.371 B-aktier a nominelt DKK 2. Hvert A-aktiebeløb a nominelt DKK 2 giver 10 stemmer, og hvert B-aktiebeløb a nominelt DKK 2 giver 1 stemme på selskabets generalforsamling, svarende til et samlet antal stemmerettigheder på 3.458.661.

 

For yderligere information kontakt:
Ole Mikkelsen, direktør, e-mail: om@ntr.dk, mobil: +45 30 66 96 30