AGF A/S - Forløb af ordinær generalforsamling


Aarhus, den 28. oktober 2022


NASDAQ OMX Copenhagen A/S

Meddelelse nr. 11 /2022

AGF A/S – Forløb af ordinær generalforsamling
AGF A/S har afholdt ordinær generalforsamling i dag, fredag d. 28. oktober 2022, jvf. dagsorden, som offentliggjort i selskabsmeddelelse nr. 9/2022 d. 4. oktober 2022.

Bestyrelsesformand Lars Fournais og økonomidirektør Dan Holt Jessen aflagde beretning om selskabets virksomhed i det forløbne regnskabsår. Beretningen blev taget til efterretning.

Årsrapporten med den deri indeholdte resultatdisponering blev godkendt i sin helhed i overensstemmelse med den tidligere offentliggjorte årsrapport.

Direktion og bestyrelse blev meddelt decharge.

Forslag fra bestyrelsen om godkendelse af vederlagsrapport for 2021/22 for bestyrelse og direktion i AGF A/S blev godkendt.

Lars Fournais, Jesper Ganzhorn Ørskov, Erik Meineche Schmidt, Uffe Jakobsen, Kim Larsen og Simon Francis Ratjen Schiølin blev alle genvalgt til bestyrelsen. Katja Moesgaard blev valgt til bestyrelsen.

Efter generalforsamlingen konstituerede bestyrelsen sig med Lars Fournais som bestyrelsesformand og Jesper Ganzhorn Ørskov som næstformand.

EY blev genvalgt som revisor for selskabet
_______
For yderligere oplysninger kontakt bestyrelsesformand Lars Fournais på tlf. 2010-3700.

Med venlig hilsen
AGF A/S

Lars Fournais
Bestyrelsesformand

Vedhæftet fil



Attachments

Selskabsmeddelelse nr 11-2022 Forløb af ordinær generalforsamling