Copenhagen Capital A/S – Årsrapport 2023


Bestyrelsen i Copenhagen Capital A/S har behandlet og godkendt selskabets årsrapport for perioden 1. januar – 31. december 2023, hvoraf følgende kan fremhæves: 

  • Årets resultat efter skat udgør kr. -76,8 mio. mod kr. 112,2, mio. for 2022. Resultat før værdireguleringer af ejendomme og gæld samt skat (EBVAT) udgør et overskud på kr. 17,6 mio. mod kr. 18,0 mio. for 2022. Dermed er de udmeldte resultatforventninger indfriet. 
  • Selskabet overskudsgrad (EBIT / Omsætning) er steget til 69,0% for 2023 fra 65,00% i 2022, hvilket er selskabets hidtil bedste.  
  • Koncernens egenkapital er pr. statusdagen opgjort til kr. 468,5 mio. mod kr. 543,9 mio. ultimo 2022. Soliditetsgraden udgør 43,7% pr. 31. december 2023 mod 48,2% for 2022. 
  • Resultatet pr. aktie (EPS-D) er kr. -1,34 for 2023 mod kr. 2,11 for 2022 og indre værdi pr. aktie er opgjort til kr. 7,65 pr. 31. december 2023 mod kr. 9,08 ultimo 2022. 
  • Dagsværdien af koncernens ejendomme udgør pr. 31. december 2023 kr. 1.065,3 mio. mod kr. 1.025,5 mio. ultimo 2022. Der er ved værdiansættelsen anvendt et vægtet afkastkrav på 4,26% mod 3,78% i 2022. 
  • Rentebærende gæld i ejendommene udgør ultimo perioden kr. 490,4 mio. mod kr. 449,2 mio. ultimo 2022. Loan to value (nettorentebærende gæld i forhold til porteføljens markedsværdi) er pr. 31. december 2023 opgjort til 46,0% mod 39,5% ultimo 2022. Varigheden på den samlede låneportefølje er beregnet til 7,27. 
  • Copenhagen Capital A/S har i 2023 købt ejendommene Stadionvej 92-94, 2600 Glostrup og Rådmandsgade 43-45, København N. Der er ultimo 2023 givet tilladelse til at opføre 4 tagboliger på ejendommen beliggende på Ole Suhrs Gade 13-15, København K.
  • Selskabet har i 2023 rejst kr. 108 mio. i ’40% præferenceaktie 2032’ serien, som er blevet optaget til handel og officiel notering på Nasdaq Copenhagen. Selskabet har samme periode tilbagekøbt ’8% præferenceaktier 2024’ for i alt kr. 92 mio. De resterende udestående aktier i serien vil blive tilbagekøbt d. 27. marts 2024. 
  • Som tidligere udmeldt forventer Copenhagen Capital A/S et resultat (EBVAT) for 2024 mellem kr. 15 mio. og kr. 17 mio. før værdiregulering af selskabets ejendomme, regulering af gæld til dagsværdi og skat. 

”2023 har været et udfordrende år i ejendomsbranchen, hvor rentestigningerne i 2022 har medført stigende afkastkrav på udlejningsejendomme og derved negative værdireguleringer. På trods af de stigende renteudgifter har vi realiseret et driftsresultat (EBVAT) på kr. 17,6 mio. Det er resultatet af de seneste års fokus på optimering af driften og styrkelse af kerneforretningen, hvor overskudsgraden endnu engang er hævet til 69,0% fra 65,00% i 2022”. udtaler direktør Rasmus Greis ”Vi har et godt kapitalgrundlag og et stærkt og strømlinet team af medarbejdere, som sikrer at Copenhagen Capital A/S står robust i svære tider og fortsat kan udvikle sig positivt i fremtiden.”

”Copenhagen Capital A/S er i 2023 kommet i mål med tilpasningen af forretningsstrategien og er godt rustet til at møde fremtiden.” udtaler bestyrelsesformand Christian Rossing Lønberg og supplerer ”Vi takker aktionærerne for fortsat opbakning i en periode med stor usikkerhed.” 

Med venlig hilsen

Copenhagen Capital A/S
Direktør Rasmus Greis
Telefon: +45 70 27 10 60
Email: rg@copenhagencapital.dk

Vedhæftede filer



Attachments

Arsrapport_2023 Copenhagen Capital - Ansvarlighedsrapport 2023 copenhagencapital-2023-12-31-da