Generalforsamling


Hermed fremsendes vort trykte årsregnskab for 2000 med en udførlig gennemgang af udviklingen og resultaterne for koncernen og for de enkelte enheder samt forventninger til 2001.
 
Koncernens omsætning steg med 18% fra 1.153 mio. kr. i 1999 til 1.357 mio. kr. i 2000, hvilket er på niveau med tidligere forventninger. Resultat efter skat og minoritetsinteresser blev 38,6 mio. kr., hvilket er lidt over forventet.
 
Vedlagt er indkaldelse til selskabets ordinære generalforsamling med dagsorden og en rekvisition til bestilling af adgangskort. Vi gør opmærksom på, at rekvisitionen også kan benyttes til udstedelse af en fuldmagt. De kan returnere rekvisitionen i udfyldt stand i medsendte svarkurvert, som skal være Danske Bank i hænde senest mandag den 30. april 2001.
 
Selskabets ordinære generalforsamling afholdes onsdag den 2. maj 2001 kl. 15:00 på selskabets hovedkontor, Klampenborgvej 203, 2800 Kgs. Lyngby.
 
Bestyrelsen foreslår et udbytte på 3,50 kr. pr. aktie svarende til en pay-out ratio (udbytte i % af nettoresultatet) på 31%.
 
Med venlig hilsen
Bestyrelsen for
Brødrene Hartmann A/S
 
Kontaktperson: Ruth Pedersen, Brødrene Hartmann A/S, Klampenborgvej 203, 2800 Kgs. Lyngby. Telefon: 45875030 - Telefax 45879633 - e-mail: rp@hartmann.dk
 
Denne pressemeddelelse kan downloades her:

Attachments

Pressemeddelelse (PDF)