FONDSBØRSMEDDELELSE NR. 72 10. marts 2008 Årsregnskabsmeddelelse 2007 ___________________________________________________________________________ - Resultatet for året er tilfredsstillende og på niveau med det forventede - Budgetteret investeringsramme i 2008 på ca. DKK 775,0 mio. (EUR 104,0 mio.) - Kerneinvestorer vil stille garanti for tegning af aktier for DKK 135 mio. (EUR 18,1 mio.) ved en fortegningsemission. De nærmere vilkår færdigforhandles i nærmeste fremtid - Etablering af ejendomsfonde udskydes til det er muligt at etablere dem i betydelig større skala, end det er muligt under de nuværende markedsforhold, hvilket forventes i 2009 - Joint-venture investeringer og strukturerede produkter vedr. tyske ejendomme samt investeringer i Danmark er en del af den fremtidige strategi - Selskabet har indgået eksklusivitetsaftale på en velbeliggende investeringsejendom i Kelkheim ved Frankfurt til en værdi af ca. DKK 343,1 mio. (EUR 46,0 mio.) - Selskabet har i 2007 opbygget en kompetent og handlekraftig organisation ___________________________________________________________________________ Årets resultat * Resultat for perioden 1. januar - 31. december 2007 udgør EUR 13,8 mio. (DKK 102,9 mio.) før skat og EUR 11,5 mio. (DKK 85,8 mio.) efter skat. Dette er på niveau med det forventede * Omsætning i 2007 udgør EUR 5,0 mio. (DKK 37,3 mio.) * Resultatet er påvirket af værdireguleringer på investeringsejendomme på EUR 15,8 mio. (DKK 117,9 mio.) * Gevinster på rentesikringsaftaler på i alt netto EUR 1,2 mio. (DKK 9,0 mio.) er medregnet i resultatet * Bestyrelsen foreslår, at der ikke udloddes udbytte, da koncernen fortsat arbejder på at opbygge sin portefølje af investeringsejendomme Likviditet - Finansiering * Ekstern lånefinansiering på ca. EUR 104,0 mio. (DKK 775,0 mio.) til yderligere investeringer i ejendomme forventes etableret inden for kort tid * Kerneinvestorer vil stille garanti for tegning af aktier for DKK 135 mio. (EUR 18,1 mio.) ved en fortegningsemission inden for de kommende 12 måneder. Selskabet forhandler i øjeblikket med kerneinvestorerne om de nærmere vilkår, herunder fordelingen af garantien mellem kerneinvestorerne Koncernens ejendomme * Købte og overtagne ejendomme i 2007 udgør EUR 134,5 mio. (DKK 1.003,4 mio.) * Samlet portefølje er på 33 ejendomme til en samlet værdi af EUR 164,4 mio. (DKK 1.226,4 mio.) * Gennemsnitligt afkastkrav pr. 31. december 2007 på koncernens ejendomsportefølje er 4,9% * Stærk pipeline af tyske ejendomme Ejendomsfonde * Hovedvilkår samt aftalegrundlag for ejendomsfonde er fastlagt. Etablering af ejendomsfonde udskydes, til de generelle markedsforhold bedres og dermed gør det er muligt at etablere fonde i betydelig større skala, end det er muligt under de nuværende markedsforhold, forventeligt i løbet af 2009. Selskabet forventer at fortsætte den positive dialog med institutionelle investorer, og i sin egenskab af fund og asset manager at foretage ejendomsinvesteringer i Tyskland i joint venture form sammen med udvalgte investorer Forventninger til 2008 * Resultatforventninger på EUR 6,0-8,0 mio. (DKK 44,8-59,7 mio.) før skat * Forventede ejendomsinvesteringer i 2008 for ca. EUR 104,0 mio. (DKK 775 mio.) * Udvidelse af strategien til også at omfatte strukturerede produkter vedr. tyske ejendomme i form af eksempelvis K/S-projekter, lukkede børsnoterede ejendomsserier, ejendomsobligationer samt investeringer på det danske ejendomsmarked, såfremt der opstår gode muligheder herfor Administrerende direktør i Victoria Properties, Michael Sehested, udtaler i anledning af årsregnskabet:"Resultatet for koncernens første hele år som ejendomsinvesteringsselskab er tilfredsstillende. Vi har opfyldt vores investeringsramme på ca. 1,1 mia. kroner, og vi forventer i 2008 et vækstscenarium, hvor vi skal investere yderligere ca. 775 mio. kroner i tyske ejendomme. Vi udvider strategien således, at vores fondskoncept også kommer til at omfatte joint venture-investeringer. Endvidere vil vi tilbyde forskellige strukturerede produkter vedrørende tyske ejendomme samt foretage ejendomsinvesteringer i Danmark, hvis der opstår en attraktiv mulighed." Yderligere oplysninger: Michael Sehested Adm. direktør 70 27 01 99 Meddelelsen kan ses i sin fulde længe i vedhæftede dokument.