Zepto kom ud af 2007 med et solidt resultat


First North meddelelse 5/2008                                                   
19. marts 2008                                                                  

Zepto kom ud af 2007 med et solidt resultat                                     

Zepto Computers offentliggør i dag sin årsrapport for 2007, som er over         
forventningerne i markedet og viser en stærk vækst i omsætningen på 58% i       
forhold til 2006. Samtidig har selskabet forberedt sig på en udbygning af den   
danske og internationale forretning, blandt andet med åbning af Zepto Concept   
Stores i Danmark samt etablering af nye datterselskaber i Norge og Finland.     


Overblik 2007                                                                   

Vækst i omsætningen på 58% fra DKK 113 mio. i 2006 til DKK 179 mio. i 2007.     
Årets omsætning ligger på linie med selskabets offentliggjorte prospekt.        

Vækst i selskabets dækningsgrad fra 19,9% i 2006 til 22,5% i 2007 som følge af  
en succesrig differentieringsstrategi og øget købekraft hos leverandører.       

Resultat før afskrivninger (EBITDA) udgør DKK 6,2 mio. og resultat før renter og
skat (EBIT) udgør DKK 5,1 mio. Begge resultater ligger under budget i forhold   
til selskabets offentliggjorte prospekt, hvilket blandt andet skyldes           
investeringer i personale og udvikling af selskabets nye designer LCD-TV,       
Helios, udvikling af butikskonceptet, Zepto Concept Stores, samt tab på         
debitorer på DKK 1,2 mio.                                                       

Koncernens egenkapital er steget fra DKK 18,1 mio. i 2006 til DKK 20,9 mio. i   
2007. Koncernens egenkapitalsandel (soliditet) er 33,7%.                        


--------------------------------------------------------------------------------
|                        | Koncer |   |            Modervirksomhed             |
|                        |  nen   |   |                                        |
--------------------------------------------------------------------------------
| TDKK                   |   2007 |   |     2006 |    2005 |    2004 |    2003 |
--------------------------------------------------------------------------------
| Hovedtal               |        |   |          |         |         |         |
--------------------------------------------------------------------------------
| Nettoomsætning         | 179.15 |   |  113.039 |  87.910 |  52.771 |  14.823 |
|                        |      7 |   |          |         |         |         |
--------------------------------------------------------------------------------
| Bruttofortjeneste      | 40.395 |   |   22.481 |  15.791 |   9.327 |   3.291 |
--------------------------------------------------------------------------------
| Resultat ordinær       |  5.131 |   |    6.065 |   3.366 |   2.273 |     284 |
| primær drift           |        |   |          |         |         |         |
--------------------------------------------------------------------------------
| Finansielle poster     | -1.260 |   |   -1.088 |    -460 |     -92 |     -92 |
--------------------------------------------------------------------------------
| Årets resultat         |  2.851 |   |    3.839 |   2.121 |   1.467 |      87 |
--------------------------------------------------------------------------------
|                        |        |   |          |         |         |         |
--------------------------------------------------------------------------------
| Anlægsaktiver          | 12.434 |   |    9.617 |   9.217 |     143 |     361 |
--------------------------------------------------------------------------------
| Omsætningsaktiver      | 49.669 |   |   32.286 |  18.292 |   9.083 |   3.227 |
--------------------------------------------------------------------------------
| Balancesum             | 62.103 |   |   41.903 |  27.509 |   9.225 |   3.588 |
--------------------------------------------------------------------------------
| Investering materielle |  2.105 |   |      988 |   9.290 |       0 |     516 |
| anlægsaktiver          |        |   |          |         |         |         |
--------------------------------------------------------------------------------
| Aktiekapital           |  1.464 |   |    1.464 |   1.339 |   1.339 |     500 |
--------------------------------------------------------------------------------
| Egenkapital            | 20.922 |   |   18.071 |   5.016 |   2.895 |     589 |
--------------------------------------------------------------------------------
| Kortfristede           | 35.041 |   |   17.720 |  15.150 |   6.330 |     299 |
| gældforpligtelser      |        |   |          |         |         |         |
--------------------------------------------------------------------------------
--------------------------------------------------------------------------------
| Pengestrøm             |   2007 |   |     2006 |         |         |         |
--------------------------------------------------------------------------------
| Pengestrømme fra       |  7.772 |   |   -2.639 |         |         |         |
| driftsaktivitet        |        |   |          |         |         |         |
--------------------------------------------------------------------------------
| Pengestrømme fra       | -4.052 |   |   -1.197 |         |         |         |
| investeringsaktivitet  |        |   |          |         |         |         |
--------------------------------------------------------------------------------
| Pengestrømme fra       |   -171 |   |    7.981 |         |         |         |
| finansieringsaktivitet |        |   |          |         |         |         |
--------------------------------------------------------------------------------
| Ændring i likvide      |  3.549 |   |    4.145 |         |         |         |
| midler                 |        |   |          |         |         |         |
--------------------------------------------------------------------------------
| Likvide midler  ultimo |   -287 |   |   -3.836 |         |         |         |
--------------------------------------------------------------------------------
|                        |        |   |          |         |         |         |
--------------------------------------------------------------------------------
| Aktie                  |   2007 |   |     2006 |         |         |         |
--------------------------------------------------------------------------------
| Antal aktier           | 3.660. |   | 3.660.40 |         |         |         |
| v/periodens udløb      |    400 |   |        0 |         |         |         |
--------------------------------------------------------------------------------
| Gns. antal aktier i    | 3.660. |   | 3.660.40 |         |         |         |
| perioden               |    400 |   |        0 |         |         |         |
--------------------------------------------------------------------------------
| Resultat pr. aktie     |   0,78 |   |     1,05 |         |         |         |
--------------------------------------------------------------------------------


Selskabets resultat før renter på DKK 5,1 mio. ligger under det forventede      
resultat jf. det offentliggjorte prospekt, dateret den 23. oktober 2006.        
”Dette skyldes blandt andet, at vi har investeret personaleressourcer i         
udvikling og design af vores LCD-TV succes, Helios, som vi forventer os meget   
af. Opmærksomheden omkring lanceringen af Helios har været overvældende stor    
både i Danmark og i udlandet. Vi har desuden investeret i udviklingen af vores  
butikskoncept, Zepto Concept Stores, hvor vi åbnede den første butik i Field's  
d. 4. januar 2008. Vi har endvidere haft tab på debitorer på DKK 1,2 mio.,      
primært en stor tysk kunde, hvilket vi i fremtiden vil forsikre os mod”, udtaler
Lasse Frost, CEO hos Zepto Computers A/S.                                       
”Vi har stor fokus på de                                               
internationale markeder, og der er investeret i personale, der skal være med til
at øge selskabets omsætning i 2008 og fremover, så på baggrund af disse ting    
anser jeg årets resultat som tilfredsstillende”, slutter Lasse Frost.           
Tabet på debitorer i det netop afsluttede regnskabsår har medvirket, at         
selskabet allerede i 4. kvartal 2007 påbegyndte kreditforsikring af kunder.     

Det foreslås, at årets resultat overføres til næste år.                         

Den fulde årsrapport vil være tilgængelig på www.zepto.dk senest d. 26. marts   
2008, og der afholdes ordinær generalforsamling den 15. april 2008 kl. 10.00.   

Selskabets aktier er optaget til handel på First North. Med udgangen af 2007 var
antallet af aktionærer 742.                                                     

Det offentliggøres endvidere, at der i henhold til prospektet, ikke er sket     
ændringer i bestyrelsens eller direktionens direkte eller indirekte             
aktiebesiddelser i selskabet.                                                   

Den godkendte rådgiver eller dennes relevante medarbejdere besidder ej heller   
direkte eller indirekte aktie poster i selskabet.                               

Antallet af gennemsnitlige medarbejdere steg fra 34 til 58 i løbet af           
regnskabsåret. Ved udgangen af regnskabsåret var der 71 fuldtidsansatte.        


Efter regnskabsårets udløb d. 31. december 2007 har Zepto Computers etableret   
datterselskab i Norge og Finland. Ligeledes har selskabet åbnet Zepto Concept   
Stores i de danske storcentre Field's og Fisketorvet.                           
Endvidere har selskabet investeret i nye produkt platforme og designs, som      
forventes færdige til sommeren 2008.                                            

Forventninger 2008                                                              

Selskabets ledelse forventer, at den kraftige vækst vil forsætte med udbygning  
af den danske forretning samt stigende vækst på de internationale markeder i    
henhold til selskabets internationaliseringsstrategi. I relation til selskabets 
indtjening har selskabet udfærdiget et nyt 2008 budget for at imødekomme øgede  
omkostninger i forbindelse med udvikling af nye high-end produkter, der skal    
lanceres henover året. Det forventes således, at omsætningen fortsat vil udgøre 
DKK 294 mio., mens overskud før afskrivninger reduceres til DKK 12,1 mio., og   
overskud før renter og skat reduceres til DKK 11,0 mio.                         

Ledelsen agter at investere ressourcer i nye teknologier, som kan anses for     
banebrydende på deres individuelle område. Samtidig søges der tilvejebragt      
værktøjer, som kan automatisere en del af den daglige forretning og lette       
styringen af de internationale markeder. Dette skal være med til kraftigt at    
nedbringe lønningsomkostningerne i forhold til omsætningen og dermed styrke     
virksomhedens konkurrenceevne.                                                  

Selskabet forventer, at næste regnskabsmeddelelse bliver offentliggørelse af    
resultatet for 1. kvartal 2008 senest d. 22. maj 2008.                          


For yderligere information kontakt venligst:                                    
Lasse Frost, Adm. Direktør, Zepto Computers A/S		                               
Mobil: +45 21 20 90 90, E-mail: lf@zepto.dk                                     

Zepto Computers' godkendte rådgiver er:                                         
Schrøder, Lucas & Partnere, att.: Gert Mortensen                                
St. Kongensgade 68, 1264 København K                                            
Email: zepto@schroderlucas.dk                                                   
Telefon dir.: 70 27 11 88                                                       

Zepto producerer og sælger bærbare pc'er og LCD-TV. Virksomheden har hovedsæde i
Hedehusene og er desuden repræsenteret i Sverige, Norge, Finland, Island,       
Estland, Holland, Belgien, Tyskland, Polen, Luxembourg, England, Portugal, Malta
og Frankrig. Virksomheden samarbejder med en af verdens største notebook        
producenter på Taiwan, som leverer de bærbare pc'er uden harddisk, ram,         
processorer og anden ekstern lagring. Zepto konfigurerer herefter de bærbare    
pc'er efter kundernes individuelle behov. Ejerne bag virksomheden har mere end  
20 års erfaring fra IT-branchen indenfor komponenter, salg, markedsføring og    
teknisk service.                                                                
For mere information om Zepto besøg www.zepto.com

Attachments

presse_5_2007_regnskab_190308.pdf