Sparindex - Forløb af generalforsamling


OMX Københavns Fondsbørs A/S 
Udstederrelationer
Nicolai Plads 6
1107  København K

25. marts 2008

Fondsbørsmeddelelse - Investeringsforeningen Sparindex 

Der er i dag afholdt ordinær generalforsamling i ovennævnte
investeringsforening med tilhørende afdelinger. 

For generalforsamlingerne var der i henhold til vedtægterne fastsat følgende
dagsorden: 

1.	Valg af dirigent.
2.	Bestyrelsens beretning for det forløbne regnskabsår.
3.	Fremlæggelse af årsrapport til godkendelse og eventuelt forslag til
anvendelse af provenu ved formuerealisation. 
4.	Forslag fremsat af medlemmer eller bestyrelsen.
5.	Valg af medlemmer til bestyrelsen.
6.	Valg af revisorer.
7.	Eventuelt. 


---oo0oo---


Valg af dirigent

Som dirigent blev valgt Vicedirektør Niels Solon.

Dirigenten konstaterede, at generalforsamlingerne var indkaldt i
overensstemmelse med bestemmelserne 
i foreningernes vedtægter og kunne på denne baggrund med forsamlingens
tilslutning erklære generalfor-samlingerne for lovligt indvarslet. 

Årsrapport 

Generalforsamlingerne godkendte årsrapporten og traf beslutning i
overensstemmelse med bestyrelsens forslag om udbytte som angivet i rapporten. 


Bestyrelsen stillede følgende forslag om vedtægtsændringer i foreningen:

•	Mulighed for optagelse af lån til midlertidig finansiering af handler

Der blev stillet forslag om at ændre vedtægterne, så foreningen kan benytte sig
af lovgivningens mulighed for i visse situationer at optage lån til midlertidig
finansiering af indgåede handler. 

•	Justering af vedtægternes formulering om værdiansættelse

Der blev stillet forslag om, at vedtægternes ordlyd præciseres således, at det
direkte fremgår, at der ved værdiansættelse af foreningens aktiver i visse
situationer skal foretages et skøn ved beregningen af dagsværdien. 

•	Mulighed for afvikling af fuldstændige elektroniske generalforsamlinger

Der blev stillet forslag om, at Investeringsforeningen Sparindex fremadrettet,
når lovgivningen herom er faldet på plads, vil kunne afholde fuldstændige
elektroniske generalforsamlinger, og at vedtægterne allerede nu blev justeret i
overensstemmelse hermed. 

Der var ikke fremsat forslag fra medlemmer.

Forslagene fra bestyrelsen blev vedtaget med to tredjedele af de afgivne
stemmer. Men da der på gene-ralforsamlingen ikke var den fornødne
medlemskapital til stede til at vedtage forslagene endeligt, skal der afholdes
en ekstraordinær generalforsamling, hvortil der snarest vil blive indkaldt. 

For forslaget om indførelsen af muligheden for at afholde fuldstændige
elektroniske generalforsamlinger gælder der endvidere en særlige
minoritetsbeskyttelse, således at medlemmer, som repræsenterer 25 % af
foreningens samlede stemmeberettigede kapital, kan stemme imod beslutningen,
hvorefter forslaget bortfalder. Forslaget blev enstemmigt vedtaget. Der var
således ikke stemmer imod forslaget på general-forsamlingen. 

Valg til bestyrelsen

Ved valg til bestyrelsen blev Flemming Skov Jensen genvalgt til foreningens
bestyrelse. Herudover blev direktør Holger Dock, gårdejer cand. polit. Verner
Puggaard, købmand, cand. merc. Niels Fog, dr. Jur. Linda Nielsen, vicedirektør
Bolette Christensen, Dansk Industri og rådmand Louise Gade, Århus kommune valgt
ind i  foreningens bestyrelse. 


Valg af revisorer

Ved valg af revisor blev Ernst & Young Statsautoriseret Revisionsaktieselskab
genvalgt som  for-eningens revisor. 

---oo0oo---


Henvendelser vedrørende nærværende fondsbørsmeddelelse kan rettes til direktør
Peter Møller Lassen. 


Med venlig hilsen
ID-Sparinvest A/S

 
Peter Møller Lassen, direktør

Attachments

agm_sparindex_20080325.pdf