Ny bestyrelse i Nordic Tankers A/S konstitueret


Direktør Steen Bryde og de kandidater, han havde foreslået, er indvalgt i
selskabets bestyrelse på den ordinære generalforsamling 23. april 2008. 

På generalforsamlingen var 78,15% af selskabets stemmeberettigede kapital
repræsenteret ved fremmøde eller fuldmagt. 

Aktionærer med i alt 27.780.825 stemmer mødte frem, og disse fordelte sig med
53,2% stemmer til den nyvalgte bestyrelse, og 46,8% stemmer for den tidligere
bestyrelse. 

Sammen med direktør Steen Bryde er følgende valgt ind i den nye bestyrelse:
•	direktør Brian Petersen
•	direktør Geir Jansen 
•	advokat Mads Roikjer
•	direktør Mogens Worre Sørensen 

De nye bestyrelsesmedlemmers CV vil fremgå af det referat fra den ordinære
generalforsamling, som selskabet snarest muligt offentliggør. 

Efter generalforsamlingens afslutning har bestyrelsen konstitueret sig med
Steen Bryde som ny bestyrelsesformand og Geir Jansen som ny næstformand. 

Øvrige beslutninger på generalforsamlingen:

•	Årsrapporten blev godkendt af generalforsamlingen

•	Det blev besluttet at overføre årets resultat på USD 21.622 t. til næste år. 

•	Til revisor genvalgtes: Deloitte Statsautoriseret Revisionsaktieselskab

•	Generalforsamlingen bemyndige bestyrelsen til - indtil næste ordinære
generalforsamling - at lade selskabet erhverve egne aktier inden for en samlet
pålydende værdi af i alt 10 % af selskabets til enhver tid værende
aktiekapital, jf. aktieselskabslovens § 48. Vederlaget må ikke afvige fra den
på erhvervelsestidspunktet på NASDAQ OMX (Copenhagen) fastsatte gennemsnitskurs
med mere end 10 %. 

Yderligere information:
Bestyrelsesformand Steen Bryde, tlf. +45 20221011

Attachments

fondsbrsmeddelelse nr. 14 24.04.08 generalforsamling dk.pdf