Lars Windfeld får sygeorlov.
Århus Elite A/S har i dag modtaget en sygemelding fra direktør
Lars Windfeld.                                                                  
Sygemeldingen betyder, at Lars Windfeld frem til 1. februar 2009                
er fritaget for alle arbejdsopgaver i Århus Elite og AGF.                       
- Lars Windfeld har leveret en kæmpeindsats i Århus Elite A/S gennem de sidste
knap fire år, og han har i den grad levet op til den tillid, som bestyrelsen
viste ham, da han blev ansat i 2005. Han har sammen med de mange dygtige
medarbejdere den største del 
af æren for, at vi i Århus Elite A/S er nået så langt, som vi er. Men indsatsen 
har også kostet, og Lars har gennem længere tid haft nogle symptomer, der er    
klart stressrelaterede. Derfor har Lars efter aftale med mig ladet sig sygemelde
frem til 1. februar 2009, siger Torben Bjerre-Madsen, formand for bestyrelsen i 
Århus Elite A/S.- Jeg er sikker på, at Lars vil komme tilbage til virksomheden i
endnu bedre form først i det nye år. I bestyrelsen har vi sammen med Lars og den
øvrige ledelse lagt strategien for de kommende år, og jeg er ikke i tvivl om, at
Lars igen vil vise sig som manden, der kan realisere virksomhedens mål og indfri
såvel de sportslige som økonomiske målsætninger, der er opstillet. Nu får Lars  
helt ro i et par måneder, og så er jeg sikker på, at han er fit for fight igen. 
Jeg vil derfor gerne bede pressen og andre eksterne om at respektere vores      
beslutning og give Lars fuldstændig ro, siger Torben Bjerre-Madsen.Den daglige  
ledelse i Århus Elite A/S varetages i Lars Windfelds fravær af en ledelsesgruppe
bestående af viceadministrerende direktør Jørgen Noes, økonomichef Ib Grossbøl  
Selmann og Atletions direktør, Peter Kjærgård. Gruppen refererer direkte til    
Torben Bjerre-Madsen, der i denne periode vil spille en mere aktiv rolle.Lars   
Windfelds forpligtigelser som bestyrelsesformand i AGF Fodbold overtages i      
perioden af næstformand i bestyrelsen, Jens Harmsen, mens den daglige ledelse i 
AGF Fodbold varetages af Jørgen Noes i tæt samspil med sportschef Brian Steen   
Nielsen.                                                                        
For yderligere oplysninger, kontakt venligst:                                   
Torben Bjerre-Madsen,                                                           
Bestyrelsesformand Århus Elite A/S, tlf. 22 23 50 00PressemeddelelseÅrhus, den  
20. november 2008