Carlsberg A/S Ny Carlsberg Vej 100 Tlf +45 3327 3300 1760 København V Fax +45 3327 4701 CVR.nr. 61056416 carlsberg@carlsberg.com Pressemeddelelse 10/2009 10. juni 2009 Side 1 af 1 Salget af Arendal Bryggeri gennemført Carlsbergs datterselskab i Norge, Ringnes AS, har indgået en aftale om salget af bryggeriet i Arendal til lokale investorer. Ringnes vil beholde en ejerandel på 20 procent i det nye selskab. Aftalen er underskrevet i dag og vil formelt træde i kraft 1. juli. Arendal Bryggeri har 140 ansatte og er et af Ringnes' tre bryggerier. Ringnes har i alt 1550 ansatte og en markedsandel i Norge på ca. 55 procent. Ringnes har tidligere gjort det klart, at bryggeriet i Arendal på sigt ikke passer ind i selskabets produktionsstruktur, og flere løsninger har været vurderet. En af disse var salg til lokale investorer. Salget af Arendal Bryggeri vil øge effektiviteten i Ringnes' produktionsstruktur. Kontaktpersoner: Media Relations: Jens Peter Skaarup, +45 3327 1417 Investor Relations: Peter Kondrup, +45 3327 1221 Carlsberg Group er en af verdens betydeligste bryggerigrupper med en omfattende varemærkeportefølje inden for øl og læskedrik. Carlsberg, som er det førende ølmærke, er blandt de hurtigst voksende og mest kendte ølmærker i verden. Over 45.000 er ansat i Carlsberg-gruppen, og vores produkter sælges på mere end 150 markeder. I 2008 solgte Carlsberg-gruppen mere end 125 mio. hl øl, hvilket svarer til omtrent 103 mio. flasker øl om dagen. Læs mere på www.carlsberggroup.com. www.carlsberggroup.com