2009


Delårsrapport for 1. halvår 2009
Til OMX Den Nordiske Børs København og pressen
25. august 2009

Fondsbørsmeddelelse nr. 12-09

Resumé
Bestyrelsen i Deltaq a/s har i dag behandlet og godkendt selskabets
delårsrapport for 1. halvår 2009. 

Delårsrapporten er urevideret og har følgende hovedpunkter:

• Moderselskabet for Deltaq har i 1. halvår 2009 realiseret et underskud før
skat på 10,8 mio. kr.,hvoraf 10,0 mio. kr. relaterer sig til ikke-realiseret
værdiregulering af ATTRAQ a/s. 
• Deltaqs samlede likvide beholdninger udgør 208,5 mio. kr. pr. 30. juni 2009.
• Porteføljeselskabet ATTRAQ a/s har i 1. halvår 2009 realiseret et underskud
før skat på 9,3 mio. kr. i et generelt vanskeligt marked. 
• Porteføljeselskabet Spinning Jewelry A/S (tidligere Unika Design A/S) har i
1. halvår 2009 øget omsætningen med 45 % i forhold til sidste år, og realiserer
et resultat før skat på 3,2 mio. kr. 
• Deltaq har pr. 1. maj 2009 købt ca. 74 % af Combilent Gruppen, der udvikler
og fremstiller komponenter til trådløse kommunikationssystemer, primært til
TETRA-nettet. I perioden indtil 30. juni 2009 har Combilent realiseret et
forventet underskud før skat på 1,0 mio. kr., som er påvirket af omkostninger
ved købet og udskudte ordrer. 
• Det samlede koncernresultat før skat for Deltaq i 1. halvår 2009 blev et
underskud på 9,6 mio. kr. Underskuddet er større end budgetteret. 
• Deltaq har pr. 31. juli 2009 købt aktiviteterne i Front Scandinavia AB i
Stockholm, der er en førende udbyder af Point Of Sales (POS) displayløsninger
på det svenske marked. Aktiviteterne i Front Scandinavia vil indgå i det
nyetablerede datterselskab ATTRAQ Sweden AB, som en del af ATTRAQ koncernen.
Med købet har ATTRAQ igangsat anden fase af sin strategi, som omfatter
geografiske ekspansion i Skandinavien. 
• Det er Deltaqs målsætning i 2009 at fortsætte opkøbene af danske generations-
og ejerskiftevirksomheder. 
• Baseret på den eksisterende portefølje af virksomheder forventes der er
positivt koncernresultat før skat for 2. halvår 2009 afhængig af den generelle
nationale og internationale økonomiske udvikling. 

Yderligere oplysninger

Jesper Lacoppidan,
Adm. direktør, Deltaq Management a/s
telefon (+45) 70 20 35 34
eller mobil (+45) 29 90 00 04
e-mail jkl@deltaq.dk

Flemming Lindeløv,
Bestyrelsesformand, Deltaq a/s
Telefon (+45) 70 20 35 34
eller mobil (+45) 40 90 33 27
e-mail fli@deltaq.dk

Attachments

deltaq - fondsbrsmeddelelse nr  12-09.pdf