Frivilligt købstilbud til aktionærerne i Columbus IT Partner A/S


I forlængelse af EG Holding A/S' (”EG Holding” og sammen med øvrige selskaber i
koncernen ”EG Koncernen”) meddelelse af 30. juni 2010 om at ville fremsætte
offentligt købstilbud til aktionærerne i Columbus IT Partner A/S (”Columbus
IT”) fremlægger EG Holding i dag dette købstilbud som dokument (”Købstilbud”
eller ”Tilbudsdokument”). 

Som meddelt den 7. juli 2010 anses det imidlertid fortsat for urealistisk at
Købstilbuddet gennemføres, idet: 

o Bestyrelsen i Columbus den 1. juli via en selskabsmeddelelse har afvist at
indgå i en dialog med EG Holding A/S om købstilbuddet på DKK 3,10 pr. aktie a
nominelt DKK 1,25 i Columbus, 
o Den forudsatte begrænsede due diligence dermed ikke kan gennemføres, og
o EG Holding anser det herefter for urealistisk at opnå den forudsatte
ejerandel på mindst 90 %. 

EG Holding har på denne baggrund anmodet Finanstilsynet om at tilkendegive,
hvorvidt EG Holding under disse omstændigheder er forpligtet til at
offentliggøre et Tilbudsdokument. Finanstilsynet fastholder at EG Holding skal
offentliggøre Tilbudsdokument, hvorfor dette derfor i dag fremlægges. 

Selvom det vurderes urealistisk, at købstilbuddet gennemføres, skal det
understreges, at EG Holding fortsat ser væsentlige forretningsmæssige fordele i
en sammenlægning af Columbus IT og EG Koncernen. EG Holding anser ligeledes
fortsat den tilbudte pris pr. aktie og den deraf afledte præmie som attraktiv
for aktionærerne i Columbus IT, og at EG Holding derfor beklager afvisningen af
tilbuddet fra Columbus ITs bestyrelse og hovedaktionær. 

Yderligere information 
Lars Terney, bestyrelsesformand tlf. 33 44 77 50

Attachments

eg holding - tilbudsannonce_28072010.pdf eg holding - tilbudsdokument_ 28072010.pdf