Årsregnskabsmeddelelse for 2010


 

 

 15. februar 2011

 

 

Fondsbørsmeddelelse nr. 2 / 2011

 

Årsregnskabsmeddelelse for 2010 fra Sparekassen Hvetbo A/S

 

Bestyrelsen i Sparekassen Hvetbo A/S har på møde i dag godkendt regnskabet for 2010.

 Denne regnskabsmeddelelse omfatter sparekassens årsrapport i sin helhed herunder den eksterne revisions påtegning.

 Bestyrelsen ønsker særligt at fremhæve nedenstående forhold for regnskabsåret 2010:

 Årets resultat før skat udgør 3,8 mio. kr. Resultatet er påvirket af

 

  • 12,8 mio. kr. i samlede udgifter til Finansiel Stabilitet
  • 42,2 mio. kr. i nedskrivninger på engagementer
  • 10,0 mio. kr. i nedskrivning på kapitalandele i associerede selskaber
  • 25,8 mio. kr. i positive kursreguleringer

 

Det samlede resultat betragtes som acceptabelt, specielt i lyset af de vanskelige markedsvilkår for pengeinstitutdrift gennem 2010.

 

  • ·  Sparekassens nettorente- og gebyrindtægter er på samme niveau som forrige år, hvilket betragtes som tilfredsstillende.

 

  • Omkostninger stiger med 0,7 mio. fra 64,3 mio. kr. til 65,0 mio. kr. svarende til 1,1 %.

 

  • Sparekassen har i 2010 haft en planlagt balancetilpasning med et fald i udlån på 6 % til i alt 1.304,1 mio. kr. Indlån andrager til 1.304,3 mio. kr.

 

  • Sparekassens udlånsgearing er 3,9 gange egenkapital, og er således forholdsvis begrænset.

 

  • Sparekassen ligger pr. 31. december 2010 indenfor Finanstilsynets 5 grænseværdier og opfylder således ”tilsynsdiamanten”

 

 

 

  • Sparekassens egenkapital udgør ved regnskabsårets afslutning  333,6 mio. kr.

 

  •  Solvensen er opgjort til 21,7 %, heraf kernekapital på 18,1 %. Sparekassen er således særdeles velkonsolideret, og solvensen er næsten dobbelt så stor som det individuelt opgjorte behov, der er beregnet til 10,2 %.

 

  • Efter årsrapportens afslutning har Finansiel Stabilitet overtaget Amagerbanken. Sparekassen har ingen eksponeringer mod Amagerbanken men deltager i garantifonden for indskydere. Derfor vil konkursen påvirke 1. kvartal 2011 med en udgift i niveauet 2 til 3 mio. kr.

 

  • Sparekassens forventer herefter et resultat for 2011 før kursreguleringer og resultat af associerede selskaber på mellem 0 og 5 mio. kr.

 

Sparekassens ordinære generalforsamling er planlagt til afholdelse i Jetsmark Hallen tirsdag den 22. marts 2011 kl. 16.00

 

Med venlig hilsen

Christian Hem                                            Jens Gamst Boelskifte

Bestyrelsesformand                                   Direktør

                                                                    Direkte tlf. nr.: 9644 3333

                                                                    Mail: jb@sparhvetbo.dk


Attachments

Arsrapport 2010.pdf nr. 2.11. arsregnskab 2010.pdf