Årsrapport 2010/11


Selskabsmeddelelse nr. 2 2010/11
København, den 26. april 2011


Årsrapport for regnskabsåret 2010/11
Resultat for regnskabsåret 2010/11 udgør DKK 117,2 mio. Egenkapitalen udgør DKK
884,2 mio. svarende til en indre værdi pr. aktie på DKK 18.687.

Bestyrelsen i Scandinavian Private Equity A/S (SPEAS) har i dag behandlet og
godkendt Selskabets årsrapport for regnskabsåret 2010/11, der udløb 31. januar
2011. Årsrapporten har følgende hovedpunkter:
  * Årets nettoresultat blev DKK 117,2 mio. Investeringer i private equity fonde
    har givet et afkast på i alt DKK 110,6 mio., og investeringer i børsnoterede
    aktier i private equity selskaber, som nu er fuldt afviklet, har givet et
    afkast på DKK 6,8 mio. Placeringen af likvide beholdninger har givet et
    resultat af finansielle poster på netto DKK 7,7 mio.
  * Kapitalandele i private equity fonde udgør DKK 719 mio., og Selskabets
    udestående investeringstilsagn til private equity fonde udgør ca. DKK 294
    mio., som fondene kan investere i nye virksomheder over de kommende år.
  * Private equity fondene har i regnskabsåret investeret i 18 nye virksomheder
    og solgt 2. SPEAS har i den forbindelse indbetalt i alt DKK 173 mio. til
    private equity fondene under de afgivne investeringstilsagn og modtaget DKK
    12 mio. i provenu fra solgte virksomheder; det modtagne provenu er lidt
    højere end den seneste bogførte værdi.
  * Derudover har SPEAS DKK 162 mio. indlån i danske pengeinstitutter.
  * Egenkapitalen udgjorde pr. 31. januar 2011 DKK 884,2 mio. svarende til en
    indre værdi pr. aktie på DKK 18.687 mod en børskurs pr. 20. april 2011 på
    DKK 12.800.
  * I regnskabsåret har SPEAS købt yderligere 1.242 stk. egne aktier for i alt
    DKK 13,4 mio., idet aktiekursen vurderes attraktiv sammenlignet med
    Selskabets øvrige investeringsalternativer.
  * SPEAS forventer et resultat for regnskabsåret 2011/12, der slutter den 31.
    januar 2012, i niveauet DKK 55 mio. til DKK 65 mio. Årets resultat vil være
    afhængigt af udviklingen på de finansielle markeder.


Yderligere oplysninger:
Ole Mikkelsen, adm. direktør, telefon (+45) 70 25 10 55, mobiltelefon (+45)
30 66 96 30

Med venlig hilsen
Scandinavian Private Equity A/S

Jens Erik Christensen          Ole Mikkelsen
Bestyrelsesformand            Adm. direktør

[HUG#1508886]

Attachments

Hoved- og ngletal 201011.pdf Arsrapport 201011.pdf