Topotarget udsteder warrants til bestyrelsesmedlemmer

København, Danmark - 28. oktober 2011 - Topotarget A/S (NASDAQ OMX: TOPO.CO) udsteder 50.000 warrants til medlemmer af bestyrelsen.


Programmet omfatter i alt 50.000 warrants (aktietegningsoptioner), som udstedes til Dr Karsten Witt og Dr Gisela Schwab.


Hver warrant giver ret til at tegne én aktie af nominelt DKK 1 i selskabet mod kontant indskud af DKK 1,90. Udnyttelseskursen svarer til gennemsnitskursen af selskabets aktier de seneste 10 børsdage før udstedelsen. Markedsværdien af warrantprogrammet kan ved anvendelse af Black-Scholes modellen beregnes til DKK 1,30 pr. warrant. Beregningen er baseret på en volatilitet på 72,1 % og en risikofri rente på 2,05 %. 

De udstedte warrants optjenes i blokke af henholdsvis 25 %, 25 % og 50 % den 27. oktober 2012, 2013 og 2014. Warrants kan udnyttes inden for en periode på syv år fra tildelingstidspunktet. Første udnyttelsesperiode for hver blok er fastsat til 14 dage efter offentliggørelse af selskabets årsregnskabsmeddelelse for 2012, 2013 og 2014 og herefter 14 dage efter offentliggørelse af selskabets helårs- og halvårsmeddelelser. Sidste udnyttelse for alle de tildelte warrants er 14 dage efter offentliggørelse af selskabets årsregnskabsmeddelelse for 2018.

Under henvisning til værdipapirhandelslovens §28a oplyser selskabet hermed, at følgende medlemmer af bestyrelsen modtog warrants med antallet af warrants for den pågældende person angivet:



Bestyrelsesmedlem

Dr. Karsten Witt 25.000 warrants
Dr. Gisela Schwab   25.000 warrants

                

Topotarget A/S
 

For yderligere information kontakt venligst:

Francois Martelet, CEO Direkte: +45 39 17 83 41
Anders Vadsholt, CFO Direkte: +45 39 17 83 45
Annette Lykke, IR  Direkte: +45 39 17 83 44

                           

Baggrundsoplysninger

Om Topotarget
Topotarget (NASDAQ OMX: TOPO.CO) er en skandinavisk-baseret international biotekvirksomhed med hovedkontor i Danmark dedikeret til at forbedre behandlinger mod kræft. I samarbejde med Spectrum Pharmaceuticals, Inc. fokuserer Topotarget i øjeblikket på udviklingen i de pivotale studier af dets førende lægemiddelkandidat, belinostat, som har vist en tydelig antineoplastisk effekt i behandlingen af såvel blodkræftsygdomme som solide kræftsvulster. Belinostat kan anvendes i kombination med fulde doser kemoterapi og er i registreringsfase i PTCL (perifert T-celle lymfekræft) samt i fase II i kræft med ukendt primærtumor (CUP). Topotargets primære kræftbehandlings-target er HDAC. Totect® er et markedsført produkt, som er udviklet fra Topotargets forskningsteknologi. Totect® markedsføres af selskabets egne salgsspecialister i USA. De europæiske rettigheder til Savene® blev frasolgt i marts 2010 som resultat af selskabets fokus på at udvikle og kommercialisere belinostat. For yderligere oplysninger henvises til www.topotarget.com.


Topotarget Safe Harbour Statement
Denne meddelelse kan indeholde fremadrettede udsagn, herunder udsagn om vores forventninger til udviklingen af vores prækliniske og kliniske pipeline med tidspunkter for igangsættelse og færdiggørelse af kliniske undersøgelser samt med hensyn til forventet likviditetsforbrug. Sådanne udsagn er baseret på ledelsens nuværende forventninger og er forbundet med risici og usikkerhed, som kan medføre, at Topotargets faktiske resultater afviger væsentligt fra de resultater, der beskrives i de fremadrettede udsagn. Topotarget advarer sine investorer om, at der ikke kan gives sikkerhed for, at de faktiske resultater eller forretningsforhold ikke vil afvige væsentligt fra hvad, der forudsiges eller gives udtryk for i sådanne fremadrettede udsagn som følge af forskellige faktorer, herunder, men ikke begrænset til, følgende: Risikoen for, at et eller flere af Topotargets udviklingsprogrammer ikke skrider frem som planlagt af tekniske, videnskabelige eller kommercielle årsager, som følge af problemer med patientrekruttering eller på baggrund af nye oplysninger fra ikke-kliniske eller kliniske studier eller fra andre kilder; succesfulde konkurrerende produkter og teknologier; teknologisk uvished og produktudviklingsrisici; usikkerhed omkring yderligere finansiering; Topotargets historiske underskud og usikkerheden omkring opnåelse af lønsomhed; Topotargets udviklingsstadie som biofarmaceutisk selskab; offentlig regulering; påstande om patentkrænkelse mod Topotargets produkter, procedurer og teknologier; evnen til at beskytte Topotargets patenter og immaterielle rettigheder, usikkerhed vedrørende kommercialiseringsrettigheder samt risiko for produktansvarskrav. Vi har ingen hensigt om og påtager os ingen forpligtelse til at opdatere eller ændre fremadrettede udsagn, hverken som følge af fremkomsten af nye oplysninger, fremtidige begivenheder eller på anden måde, medmindre loven kræver det.


Attachments