SKAKO A/S Forventet udstedelse af konvertible subordinerede obligationer og nye aktier


Til NASDAQ OMX Copenhagen A/S

GlobeNewswire

                                                                                                                                                                        

 

      Faaborg, den 10. november 2011

                                                                                                                                                                              Selskabsmeddelelse nr. 15/2011

 

 

Forventet udstedelse af konvertible subordinerede obligationer og nye aktier

 

Forud for selskabets ekstraordinære generalforsamling den 10. november 2011, kl. 11.00, har selskabets bestyrelse under henvisning til dagsordenen med bestyrelsens fuldstændige forslag oplyst, at bestyrelsen – forudsat at generalforsamlingen vedtager forslagene under dagsordenens pkt. 1 - 5 – i umiddelbar forlængelse af den ekstraordinære generalforsamling agter at afholde bestyrelsesmøde til beslutning af følgende:

 1.Udnyttelse af bemyndigelse i vedtægternes pkt. 6.5 til optagelse af lån på minimum i alt DKK 12.000.000 og maksimalt DKK 20.000.000 mod udstedelse af konvertible subordinerede obligationer uden fortegningsret for eksisterende aktionærer samt til at foretage den dertilhørende kapitalforhøjelse på minimum nominelt DKK 10 og maksimalt nominelt DKK 20.000.000.

 På baggrund af forhåndstilsagn om tegning af konvertible obligationer som nærmere omtalt i de fuldstændige forslag, agter bestyrelsen som minimum at udstede konvertible subordinerede obligationer for i alt DKK 12.000.000, fordelt med DKK 10.000.ooo, der tegnes af Lind Invest ApS (kontrolleret af Henrik Lind), DKK 1.500.000, der tegnes af Maj Invest Holding A/S samt DKK 500.000, der tegnes af Strandøre Invest A/S (kontrolleret af Kaare Vagner). Udbuddet af de konvertible obligationer forventes i øvrigt at blive rettet mod kvalificerede investorer efter bestyrelsens nærmere bestemmelse.

 Konverteringskursen vil blive fastsat af bestyrelsen i overensstemmelse med bemyndigelsen og vilkårene for de konvertible obligationer og forventes at blive fastsat til DKK 18,5 pr. aktie à nominelt DKK 10,00.

 Fristen for tegning af de konvertible obligationer forventes fastsat til den 1. december 2011, mens fristen for indbetaling af de konvertible obligationer forventes fastsat til den 16. december 2011.

 2.Udnyttelse af bemyndigelse i vedtægternes pkt. 6.6 til forhøjelse af selskabets kapital med indtil nominelt DKK 2.300.000 i forbindelse med udstedelse af aktier til selskabets bestyrelse og direktion.

 På baggrund af forhåndstilsagn om tegning af aktier fra direktør Lars Bugge på DKK 1.500.000, økonomidirektør Carl Christian Graversen på DKK 250.000, næstformand Christian Herskind på DKK 500.000, bestyrelsesmedlem Jens Wittrup Willumsen på DKK 500.000 og bestyrelsesmedlem Per Have på DKK 250.000, agter bestyrelsen at udnytte bemyndigelsen til at udstede nye aktier for i alt nominelt DKK 1.621.630 til kurs 185, svarende til DKK 18,5 pr. aktie à nominelt DKK 10,00.

 Kursen fastsættes i overensstemmelse med bemyndigelsen på baggrund af den vægtede gennemsnitskurs af alle handler i selskabets aktier på NASDAQ OMX Copenhagen A/S over 20 handelsdage forud for den 10. november 2011.

 Fristen for tegning af de nye aktier forventes fastsat til den 1. december 2011, mens fristen for indbetaling af tegningsbeløbet forventes fastsat til den 16. december 2011.

  

For yderligere information kontakt venligst adm. direktør Lars Bugge på tlf. 63 11 38 60 eller bestyrelsesformand Kaare Vagner på tlf. 63 11 38 60.

 

 

Med venlig hilsen

SKAKO A/S

 

 

 

Kaare Vagner                                                                                         Lars Bugge

Bestyrelsesformand                                                                            Adm. direktør

 


Attachments