Finansiering af porteføljeselskabet Spinning Jewelry A/S


Hørsholm, Danmark, 2012-12-20 16:22 CET (GLOBE NEWSWIRE) -- Til NASDAQ OMX Copenhagen og pressen

20. december 2012

Fondsbørsmeddelelse nr. 10-12

 

Finansiering af porteføljeselskabet Spinning Jewelry A/S

I fondsbørsmeddelelse nr. 08-12 af 29. november 2012 rapporterede Deltaq at porteføljeselskabet Spinning Jewelry A/S havde et udækket finansieringsbehov som følge af resultatudviklingen i selskabet.

 

Der er i dag indgået aftaler med nye eksterne aktionærer, Deltaq og selskabets pengeinstitut, der sikrer Spinning Jewelrys finansiering til at gennemføre de lagte planer for resten af 2012 og 2013, såfremt budgetmålene overholdes.

 

Eksterne investorer indskyder 5 mio. kr. i Spinning Jewelry A/S i en ny emission, og overtager samtidig en fordring på 5 mio. kr. i Spinning Jewelry A/S fra Deltaq. Efter transaktionen ejer de nye eksterne investorer 6,25 % af Spinning Jewelry A/S og Deltaq ejer 84,1 %. I forbindelse med transaktionen realiserer Deltaq et tab på fordringer på 5 mio. kr., som vil påvirke resultatet for 2012.

 

Udover ovennævnte emission har Deltaq og Spinning Jewelrys pengeinstitut endvidere stillet en låneramme på tilsammen ca. 6 mio. kr. til rådighed for Spinning Jewelry A/S.

  

Yderligere oplysninger:

Jesper Lacoppidan, adm. direktør, Deltaq a/s

telefon (+45) 70 20 35 34 eller mobil (+45) 29 90 00 04, email jkl@deltaq.dk

 

Flemming Lindeløv, Bestyrelsesformand, Deltaq a/s

Telefon (+45) 70 20 35 34 eller mobil (+45) 40 90 33 27, email fli@deltaq.dk

 


 


Attachments

Deltaq - Fondsbørsmeddelelse nr  10-12.pdf