Selskabsmeddelelse nr. 13 / 2015

Delårsrapport 1. halvår 2015


København, 2015-08-25 16:53 CEST (GLOBE NEWSWIRE) --  

 

Delårsrapport 1. halvår 2015

Resume

  1. halvår 2015
  • H1: Netto rente- og gebyrindtægter udgør DKK 64 (64) mio.
  • H1: EBTDA udgør DKK 15 (7) mio.
  • H1: Resultat før skat DKK 5 (-4) mio.

Halvårets resultat er i den øvre del af ledelsens forventninger og anses for tilfredsstillende.

Koncernens resultater

  • Den samlede forvaltede kapital er siden 30. juni 2014 øget med 13% til 29,8 mia. SEK (26,3)
  • Koncernen har på trods af en forventning om fald i nettoindtægter som følge af en ændret rabatstruktur i PPM ordningen realiseret et uændret indtægtsniveau.
  • Fokus i 1. halvår 2015 har været fortsat styrkelse af salgsproces og distribution overfor privatkunder, herunder salg af forsikringsprodukter og på udvikling og styrkelse af koncernens distributionskraft indenfor liv- og pension.

NewCap’s svenske forretningsområder (Monyx)

  • De svenske forretningsområder har i 1. halvår 2015 realiseret et resultat (EBTDA) på knap DKK  19 (14) mio. Der er i 1. halvår realiseret netto rente- og gebyrindtægter på DKK 64 (65) mio. Resultat før skat udgør DKK 9 mio (3) mio.
  • De svenske myndigheder har i slutningen af januar offentliggjort en redegørelse om implementeringen af de nye EU regler (Mifid II og MiFIR) som Sverige skal indføre fra 3. januar 2017. Den nye lovgivning indeholder bl.a. regler om provisionsforbud. Den svenske finansinspektion har fået bemyndigelse til at fastlægge rammer for dette. De nye regler vil få indflydelse på koncernens distributions- og forretningsmodel og kan dermed påvirke indtjeningen.

Øvrige forhold

  • Statsadvokaten for Særlig Økonomisk og International kriminalitet har meddelt selskabet, at den tidligere rejste tiltale mod selskabet for som juridisk person at have været ansvarlig for kursmanipulation begået af selskabets tidligere direktør er trukket tilbage. Den i denne sammenhæng nedlagte påstand om betaling af bødestraf på DKK 5 mio. er hermed bortfaldet.
  • Den tidligere omtalte tvist, senest omtalt i selskabets årsregnskab for 2014 side 10, med trediemand omkring pantsætning i tilgodehavende SEK 19 mio. fra salg af ejendomme i Sverige, har ikke kunnet afsluttes. Selskabet har derfor stævnet denne trediemand, Jyske Bank, om at pantsætning til fordel for denne er ugyldig eller alternativt skal reduceres til et mindre beløb. Tilgodehavendet hos køber af ejendommen, SEK 19 mio. er i 2015 erstattet af DKK 15 mio. i indestående på sikringskonto hos advokat. Tilgodehavendet er indregnet til DKK 5 mio. Koncernen har stævnet den berigtigende svenske advokat med påstand om erstatningsansvar for et eventuelt tab med tillæg af omkostninger.

Forventninger til 2015 / Opjustering

  • Selskabet oplyste i forbindelse med årsregnskabet for 2014 en forventning om et EBTDA på DKK 14-22. På grundlag af den realiserede EBTDA for 1. halvår 2015 opjusteres forventningen til et EBTDA på DKK 19-26 for hele 2015. Denne opjustering er bl.a. baseret på den realiserede udvikling, et uændret AUM og fortsatte omkostninger til udvikling og styrkelse af koncernens distribution.

  

 

Med venlig hilsen

Peter Steen Christensen

Direktør og bestyrelsesmedlem

 

 

For yderligere information kontakt venligst:

Peter Steen Christensen

Telefon: +45 23705885

E-mail: info@newcap.dk

 


Attachments

Q2 2015.pdf Selskabsmeddelelse nr. 13  2015.pdf