Auktioner over rentetilpasningsobligationer

Vilkår og endelige udbudsmængder for DLRs auktioner


DLR Kredit gennemfører auktioner over rentetilpasningsobligationer i DKK og EUR. Grundlaget for auktionerne vil være særligt dækkede obligationer (SDO), som DLR udsteder til brug for refinansiering af rentetilpasningslån pr. 1. januar 2016.

Der vil blive holdt auktioner i både november og december. November-auktionerne finder sted i perioden 19. – 25. november 2015. December-auktionen finder sted den 2. december 2015.

Vilkår for auktionerne

Ved auktionerne anvendes det hollandske auktionsprincip og auktionstypen ”hidden call”. Det betyder, at alle bud over skæringskursen vil blive afregnet med det fulde beløb til skæringskursen. For bud på skæringskursen kan der blive tale om pro rata tildeling. Bud under skæringskursen vil ikke blive afregnet.

Obligationerne afregnes den 4. januar 2016. I lighed med tidligere år tilbydes en reversefacilitet, hvor investorerne har mulighed for at råde over obligationerne allerede efter 2 dage.

Bud kan afgives med op til 3 decimaler i de 1-årige obligationer med udløb 1. januar 2017. For de øvrige udbudte obligationer gælder, at der kan bydes med maksimalt 2 decimaler.

Bud kan gives af alle, der er registreret som fondshandler på Nasdaq OMX, København.

Auktionerne vil blive afholdt i Bloombergs auktionssystem (AUPD). For at kunne byde på auktionerne kræves der adgang til dette system samt opsætning fra DLR Kredits side. Er man ikke allerede oprettet, bedes man kontakt os i god tid før auktionsstart.

Udbudsmængder og auktionstidspunkter fremgår af bilag 1.


Attachments

DLR_november-december auktioner 2015_Endelige vilkår.pdf