Godkendelse af afdelingsfusioner i Investeringsforeningen Sparinvest


Med henvisning til fondsbørsmeddelelse af 30. maj 2016 skal det hermed meddeles, at Finanstilsynet har godkendt fusionen mellem afdelingerne Nye Obligationsmarkeder og Nye Obligationsmarkeder Lokalvaluta med førstnævnte som den fortsættende afdeling.

Finanstilsynet har tillige godkendt fusionen mellem afdelingerne Value Europa og Value Europa Small Cap med førstnævnte som den fortsættende afdeling.

Begge fusioner er godkendt i overensstemmelse med de fusionsplaner og -redegørelser, som blev offentligt den 7. marts 2016.

Der vil snarest muligt blive offentliggjort en tidsplan for opgørelse og ombytning af investeringsbeviser i ovennævnte afdelingsfusioner.

Endvidere vil ID-Sparinvest, Filial af Sparinvest S.A. snarest muligt offentliggøre opdateret prospekt for Investeringsforeningen Sparinvest.

For yderligere deltaljer om fusionerne henvises til foreningens hjemmeside sparinvest.dk.

Henvendelser vedrørende nærværende fondsbørsmeddelelse kan rettes til direktør Niels Solon, tlf.nr. 36 34 75 00.

 

Med venlig hilsen

Niels Solon

Direktør, ID–Sparinvest, Filial af Sparinvest S.A., Luxembourg