Positiv kursregulering på Spar Nords ejerandel i BI Holding A/S


Korrektion af meddelelsens kategori.


Kapitalforvalteren BI Holding A/S (Bankinvest), hvor Spar Nord har været aktionær siden etableringen og i dag har en ejerandel på ca. 15 %, har i dag truffet beslutning om en ændring af værdiansættelsesprincipperne for selskabets aktie.

Ændringen, som bl.a. afspejler de senere års stærke resultatmæssige udvikling i Bankinvest, medfører for Spar Nord en skattefri indtægt på ca. 75 mio. kr., der vil blive indregnet i regnskabet for 1. kvartal 2018 under kursreguleringer.

Som følge af ovenstående opjusteres Spar Nords forventninger til basisindtjeningen før nedskrivninger for hele 2018 fra i niveauet 1,2 mia. kr. til i niveauet 1,3 mia. kr. og forventningen til resultat efter skat fra niveauet 0,9 mia. kr. til niveauet 1,0 mia. kr.

For spørgsmål og kommentarer til denne meddelelse, kontakt venligst adm. direktør Lasse Nyby på telefon +45 96 34 40 11 eller undertegnede på telefon +45 25 27 05 80 eller oma@sparnord.dk.

Venlig hilsen

Ole Madsen

Direktør, Kommunikation og Forretningsudvikling


Nr 3 Bankinvest DK


Attachments

Nr 3 Bankinvest DK