Ny adm. direktør for C WorldWide Fund Management A/S


Bestyrelsen for C WorldWide Fund Management A/S har pr. 1. august 2018 ansat Morten Sterregaard-Feltsen som adm. direktør for selskabet. Morten Sterregaard-Feltsen bliver dermed også fungerende direktør for Investeringsforeningen C WorldWide.

Der er tidligere udsendt meddelelse om, at der søges en fusion mellem C WorldWide Fund Management A/S og søsterselskabet C WorldWide Fund Management S.A. (CWW FM). CWW FM administrerer C WorldWide-gruppens fonde, der er registreret i Luxembourg. Planen er, at CWW FM på basis af C WorldWide Fund Management A/S’ nuværende aktiviteter etablerer en dansk filial, som skal videreføre administrationen af Investeringsforeningen C WorldWide.

Betinget af de relevante godkendelser forventes det, at fusionen gennemføres i første kvartal 2019. Henrik Brandt, som i dag er medlem af direktionen i CWW FM, er udpeget til at fortsætte som adm. direktør for selskabet i Luxembourg samt til at blive leder af den danske filial og dermed ny fungerende direktør for Investeringsforeningen C WorldWide.

Eventuelle spørgsmål kan rettes til undertegnede på 35 46 35 15.

Med venlig hilsen

Tim Kristiansen

Adm. direktør for C WorldWide Fund Management A/S