FastPassCorp A/S udsender delårsrapport for 1. halvår 2018.


Resumé

FastPassCorp A/S har i første halvår af 2018 realiseret et underskud efter skat på DKK 521.000, hvilket er under resultatet for samme periode 2017.

Der har været en nedgang i dækningsbidraget sammenlignet med sidste år. Det skyldes først og fremmest de planlagte højere omkostninger til salgspersonale og marketing, som beskrevet i årsrapporten, samt en lidt lavere omsætning. Generelt er ordreindgangen i første halvår meget lav sammenlignet med hele årets ordreindgang, og tilfældigheder i tidspunktet for nye ordrer slår relativt kraftigt igennem.

Nye partner relationer er etableret i første halvår heraf nogle med store internationale IT-service providers. Der er planlagt med god vækst fremover sammen med de nye service providers.

Der er udbetalt udbytte med DKK 2 per aktie.

Den forøgede salgsstyrke er kommet godt igang og har skabt en god opbygning af salgsprojekter og initiering af nye partnerrelationer for andet halvår.

Periodens driftsresultat har som budgetteret for første halvår resulteret i negativ likviditetspåvirkning. Med en debitor beholdning på cirka mio. DKK 2,4 er der imidlertid en fortsat sund position inden andet halvår, hvor der traditionelt er en meget stærk likviditet.

Vort nye modul for sikker manuel autentifikation af brugere har mødt stor interesse. Vi har i mødet med partnere og kunder fået input til yderligere væsentlig funktionalitet, som bliver indarbejdet inden den endelige produktfrigivelse senere i 2018. Det er vores forventning, at FastPass Facilitated Password Reset modulet vil påvirke vores omsætning og indtjening positivt i årene fremover.

Selskabets bestyrelse fastholder forventningen til helåret om yderligere vækst i omsætningen til at dække de øgede omkostninger ved salg og produktudvikling, mens resultat før skat forventes på samme niveau som 2017. Omsætningsforventningen indeholder imidlertid stadig en betydelig andel af omsætning fra nye kunder og ordrer, og er dermed forbundet med usikkerhed.


Se hovedtal i vedlagte komplette PDF

Vedhæftet fil


Attachments

FN 14-2018 halvårsmeddelelse